Hvornår skifter man fra overgangssko til vintersko?
Efteråret er en tid med skiftende vejr og temperaturer, og mange forældre spørger os: Hvornår er det egentlig tid at skifte fra overgangssko til vintersko, og er jeres sko vandtætte?
Det korte svar er: Der er ikke én bestemt dato – men der er gode tommelfingerregler, du kan følge. Og med et par simple tricks kan du forlænge brugen af overgangsskoene, så de holder helt ind i vinteren - Og vidste du, det er ikke altid bedst i overgangsperioden, at have en sko med tex-membran?
Forlæng sæsonen med såler og strømper
Overgangssko er perfekte, når temperaturen ligger mellem ca. +5 og +15 grader. Men bliver det koldere, kan du forlænge deres levetid:
-
Læg en termosål i skoen, så den isolerer ekstra godt mod kulden.
-
Brug en uldsål, der både varmer og transporterer fugt væk.
-
Kombinér med varme strømper, så barnet stadig kan lege frit uden kolde tæer.
På den måde kan overgangsskoene ofte bruges lidt længere, inden det er tid til at finde de tunge vinterstøvler frem.
TEX-membran eller ej – hvad er forskellen?
Mange af vores modeller fås både med og uden TEX-membran, og begge dele er gode valg – men på hver deres måde:
👟 Overgangssko med TEX-membran
-
Har en indbygget membran, der giver ekstra beskyttelse mod regn, fugt og sne.
-
Gode til børn, der ofte leger i vådt græs, på mudrede underlag, i snevejr eller i regnvejr.
👟 Overgangssko uden TEX-membran
-
Stadig vandafvisende, men mere åndbare.
-
Perfekte til hverdagen, hvor barnet leger ude, men ikke nødvendigvis i regn og vandpytter.
Vandafvisende vs. vandtæt – hvornår er sko nok?
Her opstår ofte forvirring:
-
Vandafvisende betyder, at skoene kan holde fødderne tørre i let regn, fugtigt græs og små våde områder.
-
Vandtæt betyder, at skoene kan tåle længere tid i direkte vand – og her er det gummistøvler, der er den rette løsning.
🌦️ Hvornår bruger man hvad?
-
Overgangssko: Når vejret er køligt, let regnfuldt, sne eller fugtigt – men barnet ikke står direkte i vandpytter i flere timer.
-
Gummistøvler: Når regnen siler ned, vandpytterne frister, eller underlaget er gennemblødt.
Kort sagt
Overgangssko er uundværlige i både efterår og forår – og med de rette såler og strømper kan de bruges langt ind i vinteren.
Når temperaturen for alvor falder, og vejret bliver vådt og koldt, skifter man til vintersko. Og på de helt regnfulde dage er det stadig gummistøvlerne, der er børnenes bedste ven.
✨ Hos os finder du overgangssko både med og uden TEX-membran – altid fleksible, lette og barfodskorrekte, så dit barn kan lege og bevæge sig frit uden begrænsninger.